Bange barn i Århus

Oprettet 5 August 2025
Share this post:

Bange barn i Århus

Et bange barn i Aarhus

Anja bor i Aarhus og er enlig mor til en dreng på 3 år. Hun kontaktede en clairvoyant rådgiver og healer, da hendes barn ikke længere turde sove alene, fordi ”der stod en mand ved hans seng, og det prikkede på hele hans krop”.

Den clairvoyante tog på besøg i lejligheden og konstaterede, at der rigtignok var en afdød tilstede, og der var dårlige energier flere steder. Især på badeværelset. Anja bekræftede, at hendes søn absolut ikke ville skiftes eller i det hele taget opholde sig i badeværelset.

Den clairvoyante indledte en lille snak med den afdøde i lejligheden. Han fortalte, at han havde boet i lejligheden for mange år siden og derfor stadig følte stor tilknytning dertil. Han indvilligede dog i at blive flyttet til den åndelige dimension, og den clairvoyante viste ham derfor lysvejen og hjalp ham over. Den clairvoyante rensede lejligheden for de dårlige energier - især på badeværelset, og forlod stedet.

Få dage efter kontaktede Anja igen den clairvoyante. Hun fortalte, at hendes søn, umiddelbart efter at han havde forladt lejligheden, var gået rundt i lejligheden og havde ledt efter "manden, der prikker mig i huden”. Han kunne ikke forstå han var væk.

Hun fortalte tillige, at en kraftig lugt af råddenskab og kloak på badeværelset, som hun havde været plaget af i årevis, nu var forsvundet. Desuden ville hendes søn nu gerne opholde sig i badeværelset, så hun var meget glad for hjælpen. Den afdøde havde de heller ikke set siden.

Kategori:
Historier

Oprettet:
5 August 2025