Når det spøger - clairvoyante

Gå til indhold

Hoved menu:

Clairvoyance
Når det spøger

Spøgelser er noget, der er skrevet og fortalt meget om i tidernes løb. TV2 og TV2 ZULU har vistudsendelserne "Åndernes Magt", der har skabt stor interesse for området. Nogle af os tror på det, og nogle af os mener det er vanvittigt at tro på sådan noget, man ikke kan se med det fysiske øje.

I virkeligheden er der intet underligt i disse fænomener.

Når et menneske dør, sker der det, at sjælen forlader kroppen og kommer tilbage til den åndelige verden. Desværre hænder det, at en person (sjæl) af en eller flere årsager kan være forhindret i at rejse til den anden side. Et spøgelse er således en sjæl, som stadig er meget tæt knyttet til den fysiske verden og det liv, som sjælen levede her.

Sjælen hænger således fast i en tilstand og formår ikke at komme videre. For selvom sjælen har forladt den fysiske krop, skal sjælen stadig erfare og opleve. Den skal fortsat lære og fortsat udvikle sig, og er derfor nødt til at slippe den fysiske tilstand, hvilket den ikke er i stand til selv.

Så når vi oplever noget, der spøger, oplever vi faktisk en sjæl, der søger at gøre opmærksom på sig selv.et råb om hjælp.!! Sjælen forsøger at rette henvendelse til os, på de måder den nu bedst er i stand til, og som vi mennesker kan opfatte med vores sanser og følelser.

Dette kan ske ved at tænde og slukke for lyset, radioen eller TV'et. Fjernelse af værktøj, køkkenredskaber og lignende er også måder der ofte anvendes.

Mere ubehagelige ting og hændelser kan også forekomme. Derfor tror vi ofte at det er onde sjæle, vi har med at gøre. Men i langt de fleste tilfælde er det ren og skær fortvivlelse over, at den pågældende ikke kan komme videre i sin sjælelige udvikling. Forestil dig, at du kan se folk, der ikke kan se dig.. Så må du jo prøve at gøre opmærksom på din eksistens på andre måder. - og det er netop dét "spøgelset" gør.

Men der er selvfølgelig også mindre venlige åndelige sjæle. I deres fastlåsthed til den fysiske verden, kan de finde på at besætte fysiske kroppe, altså mennesker, der af den ene eller anden årsag er åbne herfor. Det kan være ved umådeholden spiritusindtagelse, anvendelse af rusmidler, dyb depression eller ved at lege "Ånden i glasset" eller tilsvarende fænomener.

Hvis du oplever, at det spøger hjemme hos dig, så lad være at ignorere det. Kontakt en clairvoyant rådgiver for en uformel samtale om fænomenet.
 
Copyright 2016. All rights reserved.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu